Sådan klæder du dig godt på til sommeren 2014

Sådan klæder du dig godt på til sommeren 2014

Jeg hedder Martin Stendahl Dyrhøj, er 18 år og bor til daglig i Viborg. Jeg har netop afsluttet første år af min treårige HHX-uddannelse.  Jeg bruger stort set alt mine fritid på at blogge om mine interesser, hvor størstedelen af tiden går med at blogge om tøj og stil på min blog http://billig-mode.dk .
 
Denne artikel er tilegnet moderne kvinder og piger, der ønsker inspiration til sommerens hotteste modetrends.

Fodtøj:

Når man skal klæde sig godt på til sommeren, skal stilen være gennemført fra top til tå. Vi starter nedefra, hvor det handler om at finde det rette fodtøj til sommeren 2013. Vi kan med det samme anbefale at du gemmer de store kondisko og støvler væk for en stund. I stedet er det på tide at finde noget mere praktisk fodtøj frem til sommersæsonen.

Vi er desværre ikke altid lige heldige med vejret i Danmark, på trods af at årstiden hedder sommer. Derfor er det ikke altid lige praktisk med sandaler, da sommervejret sommetider svigter os. Er der masser sol og er temperaturen oppe på et acceptabelt niveau, vil det til hver en tid være oplagt at finde et par sandaler frem. Rigtig mange kvinder har den opfattelse, at sandaler er klodsede og kiksede, men dette er langt fra altid tilfældet. I 2013 er det primært flade sandaler, der er sommerens store hit skarpt forfulgt af højhælede sandaler og sandaler med kilehæl.

Vil du være med på den hotteste mode indenfor sandaler i 2013, så vil jeg anbefale følgende mærker:

  • Tommy Hilfiger
  • Dixie
  • Duffy
  • Jeffrey Campbell

Til de dage hvor vejret ikke udstråler særlig meget sommer, så vil jeg anbefale et par smarte sneakers fra enten Vans eller Converse all stars.

Shorts / nederdele

Sommeren er årstiden, hvor man virkelig har mulighed for at luftet sine ben og få en flot kulør på benene. Man får ikke særlig meget kulør eller for den sags skyld plads til afslapning i et par jeans eller joggingbukser, når det er sommer, så dem kan man godt lægge væk i skabet. Derimod er det tid til at få fundet shorts og nederdele frem fra bunden af skabet. Der er næppe noget mere afslappende end at bevæge sig rundt i et par shorts eller en flot nederdel, når solen skinner over Danmark og temperaturen er høj.

En ting er at shorts og nederdele er praktiske i sommerperioden, men en anden ting er at være moderigtig, når det gælder shorts og nederdele. Indenfor nederdele er der specielt højttaljede nederdele, som vil komme til at dominere denne sommer. Højtaljede nederdele vil klæde stort set alle kvinder uanset alder og krop, og oftest vil en højttaljet nederdel kunne dække evt. uønskede former. Kigger man på de nyeste kollektioner af nederdele, som lige nu vælter ind i butikker, er der en tendens til at nederdelen er kortere end hidtil. Vi kan altså konkludere at korte- og højttaljede nederdele vil blive et af de helt store hit denne sommer.

Denne sommer vil det være korte shorts, som vil blive mest populært blandt kvinder og mænd. Nogen af de fremtrædende mærker indenfor shorts vil i sommeren 2013 være:

  • ONLY
  • VILA
  • Nümph
  • Dr. Denim
  • Minimum

Fælles for de overstående mærker er at de tilbyder moderne shorts i god kvalitet til priser, hvor alle kan være med.

Sommerjakke

Nu har vi fået klædt fødderne og benene på, og nu er det tid til at få overkroppen klædt ordentligt på. Selvom man forbinder sommer med sol og høje temperaturer, er det alligevel nødvendigt med en sommerjakke for at klare sig i gennem sommeren. Udover at en sommerjakke hverken skal være for varm eller for kold og at kvaliteten skal være god, så er designet naturligvis også ubeskrivelig vigtig.

Læderjakker

Læderjakker bliver et af sommerens absolut største hit. Sidste sommer var der rigtig mange danske kvinder, der havde valgt at påklæde sig en læderjakke. Denne modetrend gør sig også gældende i sommeren 2013 og endda i større grad. Ønsker du en ny læderjakke, så kan jeg anbefale mærker som Jofama, Vero Moda, Gestuz, Ichi og InWear.

Cowboyjakker

Cowboyjakker kan man ligeledes regne med bliver en af de helt store hit sammen med læderjakker. Der har været et par somre, hvor cowboyjakker ikke har været så meget fremme, men i sommeren 2013 vil cowboyjakker igen være populært. Ønsker man en moderne cowboyjakke i god kvalitet, så vil jeg anbefale mærker som ONLY, Hilfiger, G-star, Global Funk og Sisters Point.

Mit navn er Mia Oxholm Andersen. Jeg er 20 år og fra Sønderborg. Jeg elsker mode og går dagligt og kigger på tøj, enten på nettet eller her i Sønderborg. Vil du vide mere om mig, kan du følge mig på Google+, hvor vi hurtigt vil kunne lære hinanden bedre at kende. :)