Hyggedag med selvforkælelse derhjemme

Tiden til dig selv og selvforkælelse skal prioriteres i ny og næ for, at du giver dig selv lov til at komme ud af den faste rutine. Måske får du dannet nye gode vaner, som giver mere ro i din hverdag. Du kan læse mere her, hvordan du kan forkæle dig selv.

Hverdagsguiden til selvforkælelse

  1. Om morgenen har du muligheden for at sove længere. Søvn er vigtigt for, at du kan fungere og hænge sammen resten af dagen, så sørg for at få en tilstrækkelig mængde af søvn. Gør eventuelt klar aftenen før, så du har lagt tøj frem. Det kan være med til, at du undgår tøjkrise om morgenen, og du kan bruge mere tid under den varme dyne.

  2. Lav din egen playliste med musik, som du elsker at synge og danse med på. Sørg for at musikken gør dig i godt humør. Sæt musik på, syng og dans løs.

  3. Se din yndlingsserie.

  4. Med god selvforkælelse hører lækker mad med. Lav derfor din yndlingsret, eller en sund snack til om eftermiddagen. Du kan eventuelt lave en smoothie med en masse friske bær, og du får derved også dine vitaminer.

  5. Få frisk luft til kinderne ved at gå, cykle eller løbe en tur i det dejlige vejr. Måske kan benene virke tunge, men du vil takke dig selv bagefter.

Mærk efter

Nogle dage kalder på mere selvforkælelse end andre; hvis du har haft en travl uge, hvor du har løbet fra A til B, kan det være en god ide at tage en hel dag ud af kalenderen til kun dig. Det gælder om at mærke efter, og finde ud af, hvad du har brug for. En dag skræddersyet til dig kan se ud på følgende måde:

  • Tag et varmt bad og fugt din hud efterfølgende med lækker bodylotion.

  • Forkæl dig selv med lækker mad.

  • Kom i kontakt med dig selv igennem meditation eller yoga. Måske har du ikke dyrket yoga eller meditation før, så kan du finde en masse videoer om disse på nettet, som du kan følge. Mens du mediterer eller dyrker yoga, kan du tænde for røgelse, hvilket er med til at virke rensende.

Det gælder om, at du tager dagen i dit eget tempo efter behov og lyst.

Kategorier: