Valg af løbetøj til foråret og sommeren

Valg af løbetøj til foråret og sommeren

Emil Lykkeskov har fået lov til at skrive et gæsteindlæg her på wearfashion. Emil er ejer af en webshop med blandt andet løbetøj, og han vil i dag prøve at hjælpe dig og mig til at finde det bedste løbetøj til vores behov.

Valg af løbetøj til foråret og sommeren

I takt med at vinteren er ved at slippe sit tag, og temperaturen så småt begynder at stige er det ved at være tid til at droppe vinterløbetøjet og skifte til noget løbetøj som passer til de lidt lunere grader og senere de varme grader i sommermånederne. For at give dig et godt indblik i hvilket løbetøj du skal vælge til foråret og sommeren, er denne guide delt op i følgende afsnit:
Indhold:

Materialevalg

Når du skal til at vælge løbetøj, så er det særdeles vigtig at finde noget tøj som er produceret i det rigtige materiale for at sikre dig selv og din krop de optimale betingelser for en god løbetur.
Først og fremmest skal dit løbetøj være svedtransporterende – det er et must og her må du ikke gå på kompromis. Med andre ord vil det sige, at du ikke skal tage en gammel bomuldstrøje på og tro at det fungerer fint. Du vil hurtigt opleve at det ikke fungerer og at din krop bliver klam, da en bomuldstrøje ikke er særlig svedtransporterende.
Løbetøj kan være lavet af rigtig mange forskellige materialer afhængigt af hvilken type løbetøj det er. Er det en løbejakke, løbetights, løbe T-shirt eller noget helt fjerde? For at give dig et indblik i hvad du skal gå efter, er her en lille oversigt over nogle at de mest anvendte materialer:

• Polyester:
Du kender med garanti dette materiale. Det meste sportstøj er lavet af polyester. Polyester har en høj svedtransporterende evne, og er et let materiale. Et rigtig godt materiale til løbetøj.

• Spandex/Lycra/Elastane
Kært barn har mange navne. Alle disse betegnelser dækker over elastiske materialer som øger pasformen og fleksibiliteten i produktet, men til gengæld suger de meget vand og sved til sig og er lang tid om at tørre.

• Uld
Uld er i de senere år blevet mere populært at anvende som isolerende mellem lag i de kolde måneder på grund af dets gode isolerende egenskaber, som vedbliver selv når det bliver vådt. Uld anvendes dog mest om vinteren.

I der varmere måneder vil det normalt kun være nødvendigt at løbe med 2 lag, eller nogle gange sågar kun et lag. Du kan læse meget mere om hvad du skal vælge til den pågældende årstid under ”løbetøj til foråret” og ”løbetøj til sommeren” senere i artiklen.

Løbetøjets størrelse og pasform

Størrelse og pasform har rigtig meget at sige når man snakker om løbetøj. Det er utroligt vigtigt at du vælger noget løbetøj som ikke gnaver i huden eller på anden måde irriterer dig og din krop. Vær opmærksom på at størrelserne kan varierer fra mærke til mærke, ligesom pasformen også kan variere meget. Et godt tip er at bruge en størrelsesguide når du leder efter løbetøj.

Løbetøj til foråret

I forårsperioden kan det forekomme at der stadigvæk er rigtig koldt udenfor, derfor er det nødvendigt at benytte sig af tretrins princippet. En typisk påklædning kunne se ud således:
Løbehue og handsker – hvis det er koldt er der ingen vej uden om.
3 lag på overkroppen – en svedtransporterende løbeundertrøje inderst – dernæst et isolerende lag som giver varme og yderst et lag som er vind og vandafvisende i form af en løbejakke.
På benene skal du bruge et par løbetights afhængigt af temperaturen kan du enten løbe i vintertights eller de mere almindelige løbetights. Fordelen ved vinterløbetights er at de er varmere på grund af at de er tykkere.
På fødderne skal du have nogle strømper – afhængigt af smag og behag kan du eventuelt overveje nogle løbestrømper. Løbestrømper er lavet så de har en høj svedtransporterende evne samtidig med at de støtter dine fødder rigtig godt.

Løbetøj til sommeren

Når det er blevet lidt varmere udenfor er det ikke nødvendigt med ligeså meget løbetøj. Et godt bud på noget løbetøj til en sommerdag kunne være:
En løbe T-shirt, med gode svedtransporterende evner. Eventuelt suppleret med en let løbejakke som er vindtæt. Alt afhængigt af vejret.
På benene kan du enten bruge løbetights eller løbeshorts. Løbetights fås i mange gode modeller til sommerløb både korte og længere modeller. Det er lidt en smagssag om man er til løbetights eller løbeshorts når man løber om sommeren. Personligt foretrækker jeg at løbe i løbetights hele året. Men det er måske blot en vane.
På fødderne er der ikke den store forskel fra forårsløb – du skal have nogle løbestrømper og et par løbesko.

Vil du i gang med at løbe? Start her:

Vil du gerne i gang med at løbe? Mange gange kan det være en god idé at investerer i noget lækkert løbetøj – det behøver ikke koste en formue, læs mere om det senere. I starten er det rigtig vigtigt at man får taget sig sammen til at komme ud og løbe, og derfor gælder det om at finde en masse små tips til hvordan man motiverer sig selv. Du skal gerne nå dertil hvor det bliver en vane at du skal løbe 3 gange om ugen og du ser frem til disse løbeture.
Et par gode råd til at gøre løb til en vane:

  • Tag ud at løb lige efter arbejde eller skole – det gør det nemmere at komme i gang.
  • Hvis dette ikke er muligt, så tag løbetøj på ligeså snart du kommer ind af døren. Har du først løbetøjet på er det svært for dig selv at tage det af uden at have været ude at løbe.
  • Køb noget lækkert løbetøj, som du føler dig godt tilpas i. Det giver dig mere lyst til at løbe.
  • Find en løbemakker og aftal nogle faste dage og eventuelt også tidspunkter i løber på – skriv det i kalenderen.
  • Er det muligt at løbe til og fra arbejde? – Det er en god måde at komme i gang med dagen på + du er sikker på at du får dyrket din motion.

Et sidste godt råd til dig der gerne vil i gang med at løbe – start hellere stille ud end alt for hårdt. Det er bedre at få succesoplevelser med dit løb, end at sætte sig urealistisk mål. Find et løbeprogram for begyndere, og ja, det kan lyde vildt at du ”kun” skal starte med at løbe 1 min, og derefter gå 3 min. Men bare rolig du kommer hurtig i bedre form.

Hvor finder jeg mit løbetøj henne?

I de senere år er der kommet rigtig mange steder hvor du kan købe løbetøj, hvad end det er supermarkedet, sportsbutikken, løbebutikken eller på nettet. Du kan hurtigt fare vild i det store udbud. Som udgangspunkt er der ingen grund til at starte med at gå ned i løbebutikken eller sportsbutikken. Disse butikker forhandler primært mærkevarer, som koster forholdsvis meget.
Start i stedet i dit lokale supermarked eller gå på nettet. Bilka forhandler f.eks. mærket Ozon som er af rigtig god kvalitet og det koster ikke så meget. Det er et godt sted at starte. Alternativt kan du gå på nettet. Jeg forhandler selv en del løbetøj og vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde et godt sæt løbetøj som ikke koster en formue, alt afhængigt af hvad dit behov og budget er til.

Hvad skal mit løbetøj koste?

Jeg bliver tit og ofte spurt omkring hvad løbetøj skal koste. Ligesom så meget andet er det en smagssag. Det kommer an på hvor meget du løber og hvilke behov du har. Det behøver bestemt ikke at koste en formue at købe løbetøj, der findes rigtig mange gode alternativer til de dyre mærker.
Et bud på hvad et sæt løbetøj til en begynder skal koste kunne være:
200-300 kr. for et par løbetights.
100-150 kr. for en god løbeT-shirt
400-600 kr. for et par løbesko.
Med andre ord vil du kunne komme i gang for mellem 700 og 1050 kr. Ligger du allerede inde med en sportsT-shirt, et par træningsbukser og måske sågar nogle udendørs sportssko? Så har du også mulighed for at starte med dette og se om du ikke bliver bidt af det.

Held og lykke med jagten efter det løbetøj som passer bedst til dig.
Emil Lykkeskov
www.OnlineOutwear.dk – Løbetøj til alle til konkurrencedygtige priser

Mit navn er Mia Oxholm Andersen. Jeg er 20 år og fra Sønderborg. Jeg elsker mode og går dagligt og kigger på tøj, enten på nettet eller her i Sønderborg. Vil du vide mere om mig, kan du følge mig på Google+, hvor vi hurtigt vil kunne lære hinanden bedre at kende. :)