Cykelhjelme i 2014 – Kvindernes favorit

I år har der været nogle klare tendenser inden for cykelhjelm-moden, hvor Nutcase igen er kvindernes helt store favorit. Her bringer vi de 3 mest populære cykelhjelme i 2014:

Nr. 1: Nutcase Blackish

1
Nutcase er igen et hit. Mærket er kendte for deres slogan ”I love my brain” og for at lave moderne skaterhjelme til cykelbrug i alverdens flotte farver. Ironisk nok så vælger langt de fleste alligevel den sorte Nutcase model, selvom der er en masse andre farver at vælge i mellem. Den sorte model som de kalder ”Nutcase Blackish” er en flot og neutral cykelhjelm, som passer til alt dit tøj. Pris: 499 kr.

Nr. 2: Abus Lane-U i sort

2

Abus laver nogle pæne og diskrete hjelme. De er ikke kendte for at være super kreative med farver og mønstre på deres hjelme, men til gengæld er de meget behagelige at have på, og passer lige som den sorte Nutcase-hjelm til stort set alt tøj. Pris: 549 kr.

Nr. 3: Giro Trinity

3
Giro laver professionelle hjelme, men de laver også mange hjelme til hverdagsbrug. Modellen Giro Trinity har et lidt mere sporty look end de to andre, men er pæn og klassisk at se på. Giro Trinity blev i 2014 kåret ”bedst i test” i en test af DR i samarbejdet med forbrugerrådet TÆNK. Pris: 449 kr.

Cykelhjelmen er på vej tilbage på mode

Hvis du tager et kig på cykelstierne i Danmark, så er der desværre rigtig mange danskere, som ikke bærer cykelhjelm. Det er til trods for, at det er et emne der bliver talt rigtig meget om i medierne, og som der generelt er meget fokus på i samfundet. Tidligere har det været mere normalt at bruge cykelhjelm, men de seneste år har det ikke været særlig udbredt.

Meget tyder dog på at tendensen til at bære cykelhjelm er ved at vende, og at folk igen har set fornuften i at cykle med hjelm, da man ellers udsætter sig selv for en enormt stor fare i trafikken.

Som det er nu er vi danskere dog meget splittede i vores holdning til at bære cykelhjelm. Der er typisk to holdninger. Der er dem der selv bærer cykelhjelm, fordi de godt kan se at det er det eneste rigtige at gøre, og ikke vil sætte deres eget helbred på spil. Og så er der den anden gruppe som egentlig også godt kan se fornuften i at bruge cykelhjelm, men som “bare ikke får det gjort”. Det skal der gøres noget ved. Hvorvidt dette skal ske via lovgivning er der dog meget delte meninger om.

Kategorier: