Det skal du pakke til sommerrejsen

Når der er styr på både flybilletter, hotelreservation, rejseforsikring og billeje, så har du kun én opgave tilbage. Din sidste opgave er at pakke din kuffert. Du er selv herre over, om du vil starte pakningen en dag, en uge eller en måned før afrejse. Du bør dog ikke være i tvivl om, at det er bedst at starte så tidligt som muligt.

 

Rejser man sydpå, så siger det sig selv, at man ikke behøves at medbringe vinterjakker, varme sweatere og uldstrømper. Dermed ikke sagt, at man ikke kan få brug for noget lidt varmere tøj på sommerrejsen. Det kan jo blive køligt om aftenen og natten, selvom man befinder sig i syden.

Sæt dig ind i de gældende bagageregler

 

Før du begynder at pakke dit yndlingstøj, bør du undersøge de gældende bagageregler. Du bør i den anledning finde svar på, hvad der skal pakkes i indskrevet bagage, hvad man ikke må medbringe, og hvor meget din kuffert maksimalt må veje. Det er eksempelvis værd at vide, at man skal pakke legetøjsvåben, skarpe genstande, værktøj og lovlige våben i sin primære kuffert og ikke i sin kabinekuffert.

 

Består din bagage hovedsageligt af tøj, så er det yderst tvivlsomt, at din kuffert kommer til at veje mere end det tilladte. Det er om ikke andet en god idé at veje sin kuffert, før man kører i lufthavnen. Du skal hertil bruge en kuffertvægt.

 

Foruden at læse om de gældende bagageregler bør du også læse om de gældende erstatningsregler ved flyforsinkelser. Du kan på www.forsinkedefly.dk læse alt om, hvad du skal gøre, hvis du bliver forsinket på rejsen.

Tøj til sommerrejsen

 

Som mand skal du pakke både kortærmede skjorter, polobluser, t-shirts, shorts, knickers, ankelstrømper, badebukser, kasket, tynde trøjer, sandaler og åndbare kondisko.

 

Som kvinde skal du pakke nederdele, sommerkjoler, t-shirts, shorts, strømpebukser, badedragt, tynde trøjer, sandaler, stilletter, toppe og strandkjoler.

 

Foruden tøj skal du også huske at pakke dine foretrukne smykker og andet tilbehør, som kan peppe din stil op på ferien. Du skal være indstillet på, at du ikke kan finde plads til alt dit sommertøj og smykker i kufferten, hvorfor du skal være god til at prioritere. Du kan evt. tilkøbe et ekstra stykke bagage, hvis du indser, at du umuligt kan finde plads til alt det, du gerne vil have med i én kuffert. En anden løsning er at købe en kabinekuffert, som også kan rumme en del tøj.

 

Hvor meget tøj du får brug for afhænger selvfølgelig af, om du skal afsted i en weekend eller i flere måneder.

Kategorier: