Køb feriebolig i Spanien – tag afsted året rundt

Er du typen, der godt kan lide at holde ferien samme sted eller i samme land? Nyder du at besøge de lokale år efter år, eller kan du bare godt lide at være bekendt med din feriedestination? Så kan du overveje at købe en feriebolig. En feriebolig giver dig både mulighed for at rejse året rundt, og du kan være sikker på, at din bolig står klar til dig. Du sparer også besværet med at skulle bestille hotel, og du slipper for andre potentielt larmende hotelgæster. Derudover har du fordelen, at du selv styrer tempoet. Du skal ikke checke ind eller ud, og du kan spise når du vil, for du er ikke underlagt faste spisetider.
Lyder dette som noget for dig? Så køb hus i Spanien, og nyd din ferie på dine helt egne betingelser.

Hvorfor holde ferie i Spanien?

Der er mange gode grunde til at holde ferie i Spanien. Spanien giver dig mulighed for at holde lige netop den ferie, som du gerne vil holde. Du har rig mulighed for at få en masse kulturelle oplevelser, hvad enten du er mere til kunst eller arkitektur. Du har også gode muligheder for at få sommerkulør på en af de utallige strande, hvad enten det er på Gran Canaria, Mallorca eller Costa del Sol. Er du mere til storbyferie, så kan du tage til enten Madrid eller Barcelona, og opleve nogle af Spaniens mange seværdigheder i et moderne, men turistvenligt storbymiljø.

Gode råd til Spanien-ferien

Du kender helt sikkert udtrykket; ”When in Rome, do as the Romans do”. Dette ordsprog gælder i høj grad for mange af de europæiske feriedestinationer. Der kan nemlig være forskelle på, hvordan normerne for opførsel er i de specifikke lande. Der findes også en masse forskellige love og regler for, hvordan man skal begå sig offentligt. Er man ikke på forkant med disse regler, kan man hurtigt ende med at få bøder eller blive kigget skævt til. Vil du gerne holde dig på god fod med de lokale i Spanien, så kan du med fordel huske på følgende;

  • Spanierne holder siesta, og det meste af landets butikker og restauranter følger trop. Derfor vil du kunne opleve, at mange af de mindre landsbyer går helt død mellem 14 og 20, fordi de holer siesta-lukket. De fleste restauranter begynder at åbne op ved 19- eller 20-tiden.
  • Storbyer følger ikke siestaen lige så religiøst som de mindre byer, da de er bedre vant til turister, og de ved derfor godt, at de skal holde sig åbent for turister, der normalt er vant til at spise eller shoppe på andre tidspunkter end de lokale.
  • Du bør også forberede dig på, at spanierne spiser nogle timer senere, end hvad vi normalt gør i Danmark. Dette betyder, at morgenmaden serveres kl. 10 eller 11, frokosten kl. 14 eller 15, og aftensmaden spises tidligst kl. 19 og endda senere endnu.
  • Spanien har en masse dejlige strande og strandcaféer, men derfor bør du stadig have tøj på og være anstændigt klædt, når du skal ind at spise. Ikke noget med at sidde på café i dine våde badeshorts og bare overkrop.

Kategorier: