Ønsker du at gøre dit hjem til et sted, hvor du gerne vil bruge mere af din tid? Med nogle få ændringer kan du nemt få mere lys ind i dine rum, som gør det mere indbydende at være i. Vi vil i denne guide hjælpe med at fremhæve gardin muligheder, der hurtigt og nemt kan få mere lys ind i et givet rum.
Gardiner – tag højde for de forskellige rum
En af de vigtigste ting at have i mente når der skal vælges gardiner er hvilket rum de skal hænges op i. Nogle rum har store eller mange vinduer, hvor andre rum måske bare har et enkelt vindue. Vi vil her gå igennem nogle af de vigtigste rum i hjemmet og komme med forslag til gardin skift, så der kommer mere lys ind.
Stuen og køkken-alrum
Stuer og køkken-alrum er ofte de vigtigste rum i dit hjem, da det er her familie og venner opholder sig når de kommer på besøg. Om dagen bliver rummene mere indbydende af alt det naturlige lys der kommer ind i. Især fordi det gør det nemmere for folk at se hinanden.
Hvis du har mange vinduer i et rum eller flere gulv-til-loft vinduespartier, vil lamelgardiner være et godt valg. Især fordi du kan åbne op for lamellerne, så der kommer meget lys ind ad gangen. Du kan også justere mængden af lys hvis det skulle blive for meget i løbet af dagen.
Hvis du er til mere klassiske og elegante gardiner, kan du også kigge på stofgardiner i lyse farver og i tyndt stof som hør. Med dem kan du med garanti få masser af lys ind ved at trække gardinerne fra når du vil have meget lys ind, men også trække gardinerne for og stadig fornemme lyset udefra.
Soverum
Soveværelset er et sted vi bruger meget tid, selvom vi sover størstedelen af tiden. Derfor er det et rum vi ønsker at kunne lukke lys ude når vi skal sove. Her er gardiner vigtige. Du kan vælge forskellige gardiner med mørklægning, men skal også være indforstået med at der ikke er noget stadie imellem intet lys og fuld styrke på lyset.
En måde hvor du kan få det her mellemstadie er med træpersienner. Når trælamellerne er lukkede, kommer der stort set intet lys igennem. Materialet er nemlig tykt nok til at kunne lukke lyset ude. Når du ikke sover, kan du ganske lidt åbne op for lamellerne for at få den mængde lys ind du ønsker.
Persienner lyder måske ikke som et spændende valg, men de kan i dag fås i forskellige træsorter så de falder godt ind med din nuværende indretning. Især i forhold til lys, som vi koncentrerer os om i denne guide, er persienner også tænkt mere funktionelt frem for stilmæssigt.
Overvej derfor nye gardiner når du ønsker mere lys ind i dine rum – det kan gøre en stor forskel.