Hvor skal man rejse hen som backpacker i Sydamerika?

Hvor skal man rejse hen som backpacker i Sydamerika?

Backpacking i Sydamerika byder på fantastisk natur, vild adventure, unikt dyreliv, smukke sandstrande og hektiske storbyer. Det kan være svært at vælge mellem de mange spændende lande. Derfor giver vi dig her et bud på, hvor man skal rejse hen som backpacker i Sydamerika. 

 

Brasilien

Vrid din krop til lækre sambarytmer, das ved de flotteste sandstrande og oplev et naturmæssigt slaraffenland i Amazonas jungle. Brasilien er et mekka for backpacker, der elsker kulturelle oplevelser, afslapning i smukke omgivelser og grænseoverskridende adventure. Tag din backpackerrejse til helt nye højder på toppen af Corcovado-bjerget i Rio de Janeiro, hvor den 30 meter høje Kristus-statue våger over byen.

 

Du kommer ikke til at kede dig, når du rejser som backpacker i Brasilien. Landet byder på den ene nervepirrende udfordring efter den anden. Dyk med havets forunderlige dyr, kør beach buggy gennem store vandhuller, skydive over det smukke landskab eller surf på de store bølger langs den smukke kystlinje. Krydr din backpackerrejse til Brasilien med smagfuld mad, forfriskende drinks og brasiliansk fodbold i verdensklasse. 

 

Ecuador & Galapagos

En backpackerrejse til Sydamerika bør inkludere vidunderlige Ecuador med de utrolige Galapagosøer. Landet har det hele. Frodig jungle, snedækkede bjerge, fascinerende indianerkulturer og selvfølgelig de enestående Galapagosøer. Ecuador strækker sig fra Amazonas regnskov over Andesbjergene ud til den smukke kyst. Et sandt paradis for backpackere.

 

1000 kilometer vest fra Ecuadors kyst ligger Galapagosøerne. Disse afsides vulkanøer er verdensberømte for deres unikke og sjældne dyreliv. Mød søløver, leguaner, flamingoer, hajer og den helt specielle elefantskildpadde, der kan veje op mod 250 kilo. Du vil møde backpackere fra hele verdenen, som valfarter til denne fantastiske destination.  

 

 

Colombia

Colombia er en uspoleret perle med frodige regnskove, idylliske landsbyer, smukke sandstrande og de imponerende Andesbjerge. Backpacking i Colombia er for dig, som elsker at rejse til uberørte destinationer, hvor turismen ikke har overtaget landets skønhed.

 

Mange backpackere trekker gennem den eksotiske regnskov til de sagnomspundne ruiner, The Lost City. Dette er must-see, hvis din backpackerrejse krydser Colombias grænser. Landets storbyer Bogota og Medellín sprudler af liv og spændende historier. I Medellín kan du gå i fodsporene på den berygtede narkobaron, Pablo Escobar, og nyde de smukke, fortryllende gader.  

 

 

 

Peru

Sydamerikas natur springer alle rammer. Dette gælder også for smukke Peru. Den varierede natur består af brusende floder, sneklædte bjergtinder, tør sandørken og den eviggrønne Amazonregnskov.

 

Særligt én seværdighed gør, at backpackere fra hele verdenen tager den lange vej til Peru, nemlig det mystiske inkarige, Machu Picchu. Dette enorme ruinkompleks er kåret til et af verdens 7 nye vidundere og vil være det ultimative højdepunkt på din backpackerrejse.

 

Det er dog langt fra kun Machu Picchu, der gør Peru til den perfekte backpackerdestination. Oplev Titicacasøen, Den Hellige Dal, Inkaernes hovedstad, Cuzco, enorme nationalparker og Perus fantastiske hovedstad, Lima.

 

Bolivia

Hvis du rejser til Bolivia som backpacker, får du en helt unik oplevelse. Store dele af landet ligger isoleret højt oppe i Andesbjergene, hvor befolkningen bor i charmerende landsbyer og lever efter gamle traditioner. Bolivia er det mindst udviklede land i Sydamerika, hvilket gør din backpackerrejse gennem landet helt speciel. 

 

Besøg verdens største saltslette, Salar de Uyuni, og oplev det fascinerende syn af himmel og jord der går i ét. Bolivias hovedstad, La Paz, ligger smukt placeret i en dal omringet af høje bjerge. Her samler backpackere sig på de hyggelige caféer og nyder en drink eller to i det festlige natteliv.

Er du blevet sulten efter at prøve backpacking selv? Så kan du blandt andet besøge Adventure.dk og se de mange muligheder.