Sommeren er forbi, og årets koldeste måneder venter forude. Et goddag til vinteren er ensbetydende med, at en række nye modetrends rammer butikkerne, og det gælder også inden for brilledesign. Du kan se frem til nye tendenser indenfor farver, mønstre og metal, samt retroinspiration i denne sæsons spændende brillemode. Det er derfor et oplagt tidspunkt at købe briller på. Leder du efter et par splinternye briller til at pifte dit vinterlook lidt op? Vil du gerne være med på den nyeste brillemode? Eller leder du bare efter ny inspiration? Så er det nu, du skal slå til! Og for at hjælpe dig godt på vej, har vi samlet de mest spændende tendenser lige her.
Let brille i metal
Et let og metallisk look præger denne sæsons fornemmeste briller. Brillestellene er typisk lette og tynde, men på ingen måde kedelige! Der leges mere med formerne, end man er vant til at se for disse lette metalbriller. Herudover ses også flere briller med en såkaldt bro over stellet, som giver brillen mere kant. En let brille med metalstel er for dig, der kan lide det stilrent, uden at det bliver udtryksforladt. Der findes mange elegante briller i denne kategori, og de passer typisk til alt slags tøj, og så er de selvfølgelig super moderne. Brillerne fås i alle prisklasser og kvaliteter, lige fra de helt billige modeller til et par super gennemførte briller fra de dyrere mærker.
Retrobrillen
En anden stærk brilletrend denne sæson er den klassiske retrobrille inspireret af 60’erne og 70’erne. Blandt andet vinder de velkendte cateye-briller frem med deres unikke og udtryksfulde look. De ses primært i metal og acetat. Trenden er domineret af bløde og runde former, og cateye-brillen er knapt så spids som tidligere. Især stærke brands som Marc Jacobs har nogle spændende modeller inden for denne type. Er retrostilen lige dig, har du altså god mulighed for at finde den perfekte brille denne sæson. Et par designerbriller kan dog være en større investering, til gengæld kan du ofte regne med at kvaliteten er iorden. Er der ikke plads i budgettet til de briller du drømmer om, kan du få hjælp til finansieringen her.
De glade 90’ere
Er din smag lidt mere vovet, kan du passende kigge på nogle lidt mere stilistiske, men ikke desto mindre top moderne stel. 90’er-tendensen, som vi allerede så i forårs- og sommermoden, fortsætter i denne sæson. Stilen er kendetegnet ved runde briller, der fås i et utal af farver, nuancer, udgaver og materialer, og som kan bruges til både mænd og kvinder. I vant 90’er stil er brillerne små og runde og sætter helt sikker et unikt præg på din stil. Brillerne fås i et væld af versioner, og der kan være stor forskel på prisen. Du kan sikkert få et par flotte 90’er briller relativt billigt hos din lokale optiker, men er du villig til at bruge lidt flere penge, findes der også et stort udvalg af briller i 90’er-stil fra nogle af de dyrere mærker.
Farver og mønstre dominerer
Leder du ikke nødvendigvis efter et stel med en helt ny form, men måske bare et nyt design på et traditionelt stel? Så kan det være en god ide at holde øje med tendenserne inden for farver og mønstre, hvis du vil være med på moden. Til dette efterår og vinter skal brillerne nemlig holdes i naturlige farver, og du vil ofte se flotte mønstre på stellet. Særligt nuancer af brun, hvid eller gennemsigtig er en stor del af sæsonens trend, men vær ikke overrasket, hvis du ser flere stel med camouflagemønster. Sæsonens farver og mønstre er naturligvis også gældende for mange af tidens andre stelformer, og det naturlige look ses også inden for tøjmoden. Denne naturlige trend i brille- og tøjmoden gør også, at du sagtens kan benytte en ældre brille, hvis du ikke har lyst til at investere i et nyt stel. Særligt patina på en brun brille kan se flot ud, og passer samtidig godt ind i sæsonen mode.