Det er ikke svært at lave en god problemformulering, hvis man ved, hvordan man skal gribe den an. Det handler nemlig om at være effektiv i sit arbejde og gøre den nemt og overskueligt, fordi det oftest afføder en nem og overskuelig problemformulering, der kan danne et godt fundament for en opgave. Man skal være opmærksom på, at man ikke bare kan trække en god problemformulering ud af den blå luft, men man bliver nødt til at lægge det nødvendige arbejde i det.
Når du skal starte
I jagten på den gode problemformulering er det vigtigt at have de rigtige værktøjer med sig, så man kan finde et problem, som man både brænder for at undersøge, men som man også føler, at man kan formå. Det handler dybest set om at finde et spørgsmål inden for det fag man skal lave opgaven og det gøres bedst med en af de helt simple teknikker, der aldrig slår fejl, når man skal få sig en god idé – brainstormen. Vi er alle sammen blevet tæsket igennem den traditionelle brainstorm flere gange end vi kan tælle, men der er altså en grund til, at man gør det, for det er et uvurderligt værktøj. Man skal blot sørge for at bruge den rigtigt. Det er lige meget hvad idéerne er, de skal bare ned på en tavle eller et stykke papir og så gælder det om at udvælge den bedste idé ud fra dens styrker og svagheder, når du har nok. Den største styrke, som en idé kan have for dig, er, at du synes det er et interessant spørgsmål, for du kommer aldrig til at engagere dig i en opgave, som du ikke er interesseret i. Så længe du kan lave en god problemformulering ud af det, som din lærer vil godkende, kan du lave en god opgave. Sørg dog også altid for at tjekke nogle af din lærers bedste problemformuleringer ud for at se, hvad der går igen på hele linjen og så forsøg at efterlign dét. Det kan være forskelligt hvad dine lærere vil have, så spørg altid.
