Urbant tøj til træning og hverdag

Urbant tøj til træning og hverdag

Udvalget er stort i newline kollektionen halo. Enkelt og funktionelt sportstøj, der både kan bruges til træning og til hverdag gemmer sig i det store udvalg. Er du på udkig efter noget nyt at svede i? Så kik med og find nyt tøj her.

 

Træningstøj til motionister og elitesportsudøvere og alle idrætsglade derimellem. Hos newline halo finder du træningstøj i alle størrelser, former og til alle træningsniveauer.

 

Ingen dårlig påklædning

Med inspiration fra forsvaret har grundlæggeren Helge Petersen skabt et unikt design. Et design, der både er enkelt og funktionelt. Det skyldes hans tidligere karriere i Jægerkorpset. Her erfarede han, hvor vigtigt det er at have udstyr, der fungerer.

 

Kickstarten til det, der med tiden blev et populært brand, var i 1981. Her hang Helge Petersen under skyerne i en faldskærm, mens regnen silede ned. Han blev våd – men det gjorde faldskærmen ikke, og det inspirerede ham til at lave sit første, funktionelle løbesæt, og det skabte han i samme materiale som faldskærmen.

 

Cykling, løb, triatlon

Uanset hvilken sportsgren du dyrker, kan du med garanti finde nyt tøj hos halo fra newline. De lækre materialer, som tøjet er skabt i, gør det tilmed lækkert at bruge som hverdagstøj. Tøjet har nemlig et elegant og urbant tvist, som får den modebevidste til at stråle.

Kollektionen newline halo er designet af Malkit Singh og Rasmus Storm. De to kreative partnere har taget navnet fra ”High Altitude Low Opening”, som stammer fra faldskærmen, som også Helge Petersen var inspireret af. Newline halo kom til verden i 2015 og tøjet testes i dag af danske specialstyrker, inden det kommer på markedet.