Pift garderoben op med en ny skjorte

minimum-wilbur-shirt-cz-white-profil-p

I denne uge har 2trendy.dk fået lov til at skrive et indlæg på wearfashion omkring skjorter. Læs indlægget herunder, måske du lærer lidt om, hvordan den perfekte skjorte skal sidde?

De fleste unge mænd har et par skjorter hængende i skabet – og får dem da også brugt i ny og næ. Men det er på tide at få opdateret kollektionen, for skjorter i alle afskygninger er fortsat moderne, og det pifter din stil gevaldigt op. Skift den gamle hættetrøje ud med en farverig skovmandsskjorte, eller imponér vennerne med en tætsiddende og smart skjorte fra et af de danske modehuse.

ommer-minimum-chris-light-blue-profil-p

Der er et hav af muligheder, når du skal på udkig efter en ny skjorte – og de fleste unge mænd har faktisk ikke det helt store begreb om, hvordan en skjorte skal sidde. Det afhænger naturligvis lidt af hvilken stil du bedst kan lide – men der findes nogle tommelfingerregler, som du nemt kan have i baghovedet, når du køber dine skjorter. Derudover er der mange unge mænd, der kommer lidt i vildrede, når det kommer til hvilke mærker, der med fordel kan holdes øje med. Hjælpen er heldigvis nær, for denne artikel vil hjælpe dig på med begge problemstillinger.

Hvis vi starter bagfra, så lad os runde de mærker, som vi på 2trendy er særligt vilde med – og som vi oplever vores kunder også er vilde med. Hos 2trendy har vi altid haft et godt øje til de danske brands, og de er heldigvis ret gode til at lave flotte skjorter. Hvis du er på udkig en finere skjorte, der gerne skal bruges til festlige lejligheder – så er mærker som Minimum, Gabba og Suit rigtigt gode bud. Er du mere til streetwear, finder du altid flotte designs og lækker kvalitet hos CityFellaz og engelske Bellfield.

 

Hvordan skal en skjorte sidde?

minimum-wilbur-shirt-cz-white-profil-pDet er oftest misforstået hos unge mænd, hvordan en skjorte skal sidde, og det ender med et lidt kikset look, der kunne vendes til det modsatte ved blot at købe en størrelse mindre. Det gør sig naturligvis ikke gældende, hvis du er på udkig efter en skovmandsskjorte fra CityFellaz eller Dickies – der gerne må sidde løst – men er aktuelt hvis du skal have en finere skjorte på.

Som udgangspunkt er finere skjorter lavet til at sidde tæt. Det kan virke lidt grænseoverskridende med en slim-fit skjorte, særligt hvis man er vant til løst tøj, men det er nu engang sådan de er designet. Hvis du investerer i en finere skjorte, der er et nummer for stort, så ender du blot med en dårlig pasform – og resultatet er, at din figur faktisk bare bliver mindre flatterende. Derfor, vær ikke bange for tætsiddende skjorter.

Finere skjorter er ofte længere end ’streetwear’ skjorter – og det er naturligvis fordi, det er meningen at fine skjorter skal ned i bukserne. Jeg gentager gerne, fine skjorter skal ned i bukserne. Du ser hverken tyndere eller højere ud, ved at lade skjorten hænge udover bukserne – du ser faktisk bare sjusket ud.

Det sidste tip til din skjortes pasform er ret simpel – og den kan opsummeres ved ’én-finger-reglen’. Her snakker jeg om kraven; for ofte er kraven alt for lille, eller alt for stor. Vælg derfor en skjorte, hvor du lige netop kan få din pegefinger ned mellem halsen og kraven. Så let er det.

 

 

Kategorier: