Nu kommer sommerens hårmode

Nu kommer sommerens hårmode

Sommeren er på vej. Vi ser allerede de første tegn på en snigende varme i vejret, og med en ny sommer følger der naturligvis en ny hårmode.

Vi har vanen tro konsulteret os med vores frisør i Kolding for at få de seneste nye tips om tendenserne.

Hårmoden 2019

Pjusket pande

Det pjuskede pandehår er tilbage! Lige eller skrå baner gør tricket, hvilket er et fantastisk alternativ til dig, der ikke er helt med på idéen om en decideret page, men stadig foretrækker lidt luft. Looket er naturligvis ideelt til en kortere eller mellemlang frisurer.

Skarpt pagehår

Det skarpe pagehår skal naturligvis ingen steder. Også denne sommer er det en sikker vinder, der giver et råt og skarpt look. Særligt er lokket godt til hårlængder, der går til nakken eller en smule længere. Looket skal dog helst have den kortere og boksede symmetri, hvis du skal dyrke det til fulde. Har du et aflangt eller markeret ansigt, får det virkelig dine træk til at træde i karakter.

Flet

Den romantiske fletning er virkelig kommet stærkt tilbage denne sommer! Fletningen bliver en gennemgående tendens denne sommer, hvor alle modehuse fremviser kollektionerne på modeller med flettede lokker. Det betyder ikke så meget, om det er en stor kraftig fletning eller flere små. Det drømmende look kan bruges fra klassisk flot til super råt.

Korte bangs

Bangs har længe været fast inventar i modeverden, men i år bliver de traditionelle bangs erstattet af de mere vovede baby bangs. Der er her tale om et noget kortere pandehår og dermed et mere markant udtryk, som har bunkevis af attitude i bagagen! Det rockede look er velegnet til alle længder.

Den pæne pige

Den pæne sommerpige er naturligvis også på mode i 2019. Et sundt mellemlangt eller langt hår med lette bølger vil være at finde overalt. Særligt med et skinnende look, som måske har lidt mere finish i form af let brug af en hårolie.

Husk som altid at der er masser af inspiration, hvis du sidder og kigger på modehusenes nye design på de enkelte modeller, ligesom internettet boomer med inspiration. Tag dig tid til at vælge og spørg altid din frisør efter hans eller hendes mening for det bedste resultat.