Få inspiration med en opslagstavle

Få inspiration med en opslagstavle

Det kan nogen gange være fristende at klippe en masse flot og smart tøj ud fra blade og magasiner. Men hvad skal man bruge det til? Saml det og få inspiration til at skabe mode. Sæt en opslagstavle op på væggen og hæng alle dine udklip der, så kan du blive inspireret til at skabe noget nyt og spændende. Så får du dit eget moodboard.

Hvad er et moodboard?

Et moodboard er en form for billedcollage, der formidler en stemning. Stemning skabes ud fra ord, billeder, stofrester og hvad der ellers lige passer ind. Det sættes op på et stykke papir eller en opslagstavle. Det behøver ikke handle om mode, det kan handler om alt, hvad man synes er interessant.

Et moodboard med mode

Går du op i mode, kan du bruge et moodboard til en slags inspirationsvæg. Eksempelvis, hvis du godt kan lide at sy dit eget tøj, så kan du få nogle gode idéer til din næste kreation. Kan du tænke dig et moodboard, så kan du starte med at anskaffe dig en opslagstavle. Find en her. Herefter er det bare at gå på jagt efter spændende ting og sager, som du kan hænge op:

  • Led i magasiner, blade og aviser. Du kan eventuelt se, om du kan finde nogle af lidt ældre dato. Det kan være sjovt og anderledes at hente inspiration fra andre tidsperioder – og moden kommer jo tit igen.
  • Gå i genbrug og led efter unikt og spændende tøj. Genbrug gemmer på meget anderledes stof, mønstre og farver. Så kan du tage et billede af det, som du synes er pænt og printe det ud til dit moodboard.
  • Tag i en hobbyforetning og led efter flotte bånd og knapper. Finder du noget, som du synes om, kan det jo godt hænges op på dit moodboard til senere inspiration.