Hvis der er noget, der øger livskvaliteten og din personlige velvære, så er det at komme ud at rejse. Du kigger måske allerede nu efter nogle billige flybilletter og drømmer om dagene, hvor du kan ligge og sole dig på stranden og bade i din splinternye bikini. Intet kan gå galt – måske med undtagelse for irriterende hår i bikinilinjen. Det er helt forståeligt, hvis man ønsker, at sige farvel til den daglige barbering. Muligheden for hårfjerning i bikinilinjen er i dag mange. Der er de klassiske løsninger som barbering, hårfjerningscreme og hårvoksning, men så er der også den permanente løsning: Hårfjerning ved brug af laser.
Hvordan virker det?
Hårfjerning med laser er en nyere metode, der har vist både effektive og permanente resultater. Denne form for behandling gør brug af teknologi kaldet IPL, som står for ’Intens Pulseret Lys’. Selve hårfjerningen foregår ved at lyset fra IPL’en indstilles til at ramme pigmentet i hårskaftet, som ligger under hudens overflade, der også er kaldet ’melanin’. Dette varmer pigmentet, der eksisterer dybt inde i hårsækken og enten destruerer det helt eller reducerer væksten. Alt dette foregår dybt under hudens overflade og er både præcis og effektiv til permanent hårfjerning.
Hvor lang tid tager det?
Det tager flere behandlinger for at nå det bedste resultat. Du skal typisk igennem 5-8 behandlinger for at være helt hårfri, alt afhængig af hvilket område du får behandlingen. Områder med mørkere hår, som benene og bundlinjen er typisk dem, der tager kortest tid. Behandlingsintervallet er typisk med 1 måneds mellemrum, hvis håret dog vokser meget hurtigt, så kan man modtage behandling med 2-3 ugers mellemrum. Efter behandlingen vil håret aldrig gro tilbage på de ramte områder. Nogle hårsække kan dog stadig have brug for en løbende behandling engang om året eller deromkring.
Kan alle modtage laserbehandling?
Eftersom laseren er rettet mod pigmentet i håret, er det derfor kun muligt, at fjerne mørke hår. Dette kommer af, at lyse hår ikke indeholder pigment/melanin. Dette betyder også, at desto lysere du er i huden, desto større effekt vil du få efter behandlingen. Problemet med at bruge laser på dem med en mørkere hud er, at pigmentet/melaninet i de øverste lag af huden også vil absorbere noget af laserlyset, hvilket kan skabe lyse pletter i huden. Det betyder dog ikke, at dem med en mørk hudtype ikke kan få hår fjernet med laser. IPL-teknologien bliver kun mere avanceret og kan i dag justeres til meget præcise bølgelængder for bedre resultater.
Dette skal du huske
Efter en behandling med IPL, så kan det behandlede område godt være en smule rødt. Dette forsvinder dog typisk efter et par dage, og nogle gange inden for de første timer. Du skal være opmærksom på, at du skal undgå for meget soleksponering i ca. en måned op til behandlingen og efter behandlingen. I Nordeuropa betyder det, at du godt kan opholde dig ude efter en IPL behandling i langt de fleste måneder på året, så længe du husker en god solcreme med faktor 50, og med både UVA og UVB filter. Er du ved at gøre dig klar til din ferie, så er det klogt, at være ude i god tid.
Overvejer du at bestille tid til en behandling og få en permanent hårfri bikinilinje, så tilbyder de bedste klinikker uforpligtende konsultation. Her kan du modtage personlig vejledning og få afklaret alle yderligere spørgsmål, du måske måtte sidde inde med.